Hudtilstand, hudtype og forskellen

I vores (hud)verden er en af de mest almindelige misforståelser vi møder næsten dagligt: "Min hudtype er tør", "Min hudtype er sart" eller "Min hudtype er fedtet".
Men her må vi trække i nødbremsen – for måske (måske) er det slet ikke din hudtype, der er tør. Måske har du bare en midlertidig hudtilstand . Og ja, der er forskel. Stor forskel.
1. Hudtype = din genetiske makeup (aka. det, du ikke slipper uden om)
Hudtypen vurderes ud fra, hvordan huden opfører sig, når den er i ro – altså ikke efter et glas vin, en flyvetur eller tre timers Netflix med ansigtet plantet i hænderne.
Hudtype er som din blodtype – du bliver født med den, og den ændrer sig ikke markant over tid. Den er styret af genetik og bestemmer bl.a. hvor meget talg (olie) din hud producerer, og hvordan den naturligt holder på fugt.
De klassiske hudtyper er:

De klassiske hudtyper er
Normal – Balanceret olie- og fugtproduktion. Ikke for tør, ikke for fedtet.
Tør – Lav talgproduktion. Kan føles stram, ru og mere modtagelig for linjer.
Fedtede – Overaktiv talgproduktion. Ofte med glans, forstørrede porer og tendens til urenheder.
Kombineret – Typisk fedtet i T-zonen (pande, næse, hage) og tør/normalt på kinderne.
Men hudtypen handler om mere end bare talgproduktion
Hudtype handler ikke kun om "olie eller ej" – der er også en række andre medfødte karaktertræk , som påvirker, hvordan din hud opfører sig og ældes:
Hudtykkelse : Nogle er født med en tyndere epidermis og dermis, hvilket ofte ses hos personer med lys og sensitiv hud. Tynd hud kan være mere skrøbelig, men også hurtigere til at vise resultater (og reaktioner) fra behandlinger.
Sensitivitet : Nogle hudtyper har en medfødt lavere tærskel for irritation – det er ikke en hudtilstand (som fx barriere-skade), men en grundlæggende egenskab. De reagerer hurtigere på temperatur, parfume og aktive ingredienser.
Pigmentering / hudfarve (Fitzpatrick-type) : Din genetiske pigmentering bestemmer, hvordan din hud reagerer på UV-stråling og inflammation. Mørkere hudtyper (Fitzpatrick IV-VI) har mere melaninbeskyttelse, men også større tendens til postinflammatorisk hyperpigmentering.
Blodkar og rødme-tendens : Nogle hudtyper har en højere grad af overfladiske blodkar, som gør huden mere tilbøjelig til rødme eller blussen – igen, noget man fødes med, ikke noget der nødvendigvis er opstået.
Porernes størrelse og struktur : Genetik bestemmer, hvor store dine porer er – især i fedtede hudtyper. Du kan minimere deres synlighed, men ikke få dem til at "forsvinde".
Bottom line: Hudtype er dit “start-kit”
ℹ️ Hudtypen er altså ikke noget, du vælger, og den forandres ikke drastisk gennem livet – selvom hormonelle faser (pubertet, graviditet, overgangsalder) kan forstærke eller dæmpe nogle af dens egenskaber.
➡️ Derfor er det vigtigt, at professionelle vurderer både hudtype og de medfødte karakteristika – så behandling og pleje tager højde for hudens faktiske behov, og ikke kun det den "føles som" her og nu.
2. Hudtilstand = din huds midlertidige drama (men det går over!)
Hudtilstande er som vejret – skiftende, påvirkelige og til tider ekstremt irriterende. De kan skyldes alt fra sæsonskifte og stress til forkert hudpleje, hormonelle udsving eller klimaændringer.
Eksempler på hudtilstande
Dehydrering – Manglende vandindhold, ikke at forveksle med tør hud (som mangler fedt).
Sensitivitet – Reaktiv hud, ofte midlertidig, fx pga. barriereskade.
Inflammation/akne – En hud i alarmberedskab
Hyperpigmentering – Et vidnesbyrd om UV, hormoner og betændelsestilstande.
Trist og grå hud – Ofte et tegn på dårlig mikrocirkulation eller celleophobning.
OBS!
➡️ En person med fedtet hudtype kan altså sagtens have en dehydreret hudtilstand . Ligesom en person med tør hudtype godt kan have akne . Det ene udelukker ikke det andet.
3. Hvorfor er det vigtigt at kende forskellen?
Fordi forkert pleje af en hudtilstand som var det en hudtype kan forværre problemet. Eksempel:
“Min hud skaller, så jeg bruger en tung balm og undgår alt med syrer.”
➡️ Hvis huden skaller pga. dehydrering og celleophobning , vil en tung balm kun forsegle problemet og gøre huden endnu mere grå og trist. I stedet kunne let eksfoliering og en god fugtbinder gøre underværker.
➡️ Derfor skal hudpleje altid tage udgangspunkt i hudtypen som fundament – og dernæst tilpasses den aktuelle hudtilstand .

Hvordan ser det ud i praksis i klinikken?
Du kan forestille dig det sådan her:
Hudtypen er huset . Det har sin arkitektur og grundstruktur.
Hudtilstanden er vejret udenfor – nogle gange storm, andre gange stille sol.
Behandlingen er dit valg af tag, isolering og energikilde – afhængig af både huset og vejret.
➡️ Derfor arbejder vi professionelle med en dynamisk tilgang , hvor vi hele tiden vurderer, hvordan huden har det lige nu, og samtidig respekterer dens genetiske “baseline”.
4. Bonusinfo til nørderne
ℹ️ En tør hudtype har færre og mindre aktive talgkirtler – den har brug for olie.
ℹ️ En dehydreret hudtilstand kan forekomme i alle hudtyper og kræver fugt – ikke fedt.
ℹ️ Hudbarrieren (stratum corneum) er kroppens frontlinje og påvirkes af vejr, plejeprodukter, stress og søvn. En kompromitteret barriere kan maskere sig som både sensitiv og tør hud.
ℹ️ Din hudtype kan ændre sig en smule med alderen , især i overgangsalderen, men det er stadig et spørgsmål om, hvor aktiv din olieproduktion er – ikke hvad den “føles” som lige nu og her.

5. Den rigtige rækkefølge
Vælg dine hudkampe med omhu – hvad skal behandles først?
Vi forstår det godt: Du vil gerne alt på én gang. Du vil have glød, mindre synlige porer, mindre pigmentering, ingen inflammation og en hud, der både stråler af fugt, kollagen og livsenergi. Men i hudpleje – ligesom i livet – handler det om at vælge sine kampe klogt .
Du skal prioritere behandlingsrækkefølgen , og det er nøglen til effektive og bæredygtige resultater.
Her er hvorfor: Forestil dig, at din hudbarriere er kompromitteret, men du gerne vil i gang med syrer og retinol for at bekæmpe pigmentering. Det svarer lidt til at bygge tag, mens fundamentet stadig knager. Du risikerer at forværre problemet, irritere huden og sætte hele dit forløb tilbage.
Eksempler på prioritering:
-
Først barriere – så behandling
Har huden rødme, tørhed, stramhed eller prikken? Så er det barrieren, der skal stabiliseres først. En sund hudbarriere er grundlaget for alle videre resultater. Berolig før du bygger
Ved inflammation (f.eks. akne, rosacea eller rødme) skal der først dæmpes og balanceres – før du introducerer kraftfulde anti-age ingredienser eller peelinger.Hydrering før korrigering
En dehydreret hud kan ikke absorbere aktive ingredienser effektivt. Du skal tilføre vand, før du begynder at korrigere med fx AHA, retinol eller pigmentbehandlinger.Rens og rytme først – så resultater
Hvis huden ikke renses korrekt eller overbehandles med for mange produkter, bliver selv det bedste serum ineffektivt. En stabil hudplejerutine med respekt for hudtypen er alfa og omega.
Det handler ikke om at gøre mest – men at gøre det rigtige i den rigtige rækkefølge
Når man behandler hudtilstande strategisk og i den rigtige rækkefølge, arbejder man med huden, ikke imod den. Det er her, de ægte, holdbare forandringer sker. Og nej - huden skal IKKE nedbrydes først, for at så genopbygge den.
Så næste gang du fristes til at gå all in med både syrer, peeling, niacinamid, C-vitamin og retinol på én gang – spørg dig selv (og helst din behandler): Hvad har huden brug for først?
Svaret er ofte mindre dramatisk end du tror – men meget mere effektivt.
6. Dit indre miljø – og hvad det gør ved din hud
Du kan bruge de dyreste sera og mest avancerede behandlinger, men hvis dit indre system kører i højeste alarmberedskab, vil huden ofte afsløre det før du selv gør. Vores indre miljø – altså alt fra tarmflora og hormonbalance til søvnrytme, stressniveau og kost – er nemlig tæt forbundet med hudens tilstand.
Her er nogle eksempler på, hvordan kroppen taler gennem huden:
Stress kan forårsage inflammation, udtørre huden, svække barrieren og forværre akne, rosacea og eksem. Kort sagt: Når du er presset, er huden det også.
Mangel på søvn sænker cellefornyelsen, øger væskeophobning (hej, hævede øjne) og kan give huden en grålig og træt udstråling.
Hormonelle udsving (cyklus, graviditet, overgangsalder) påvirker talgproduktionen og kan forvandle en ellers balanceret hud til et breakout-landskab natten over.
Kost og fordøjelse spiller også en rolle. En ubalanceret tarmflora eller for meget sukker og alkohol kan skabe inflammation, som manifesterer sig i huden – især i form af urenheder, rødme eller træt hud.
Udrensningsorganer som lever og nyrer arbejder konstant på at fjerne affaldsstoffer. Når de er belastede, kan huden tage over som "ekstra udrensningsorgan" – og det ses.
Med andre ord: Din hud er ikke kun påvirket af det, du smører på den – men i høj grad også af det, du tænker, spiser, føler og fordøjer.
Derfor giver det mening at se huden som en spejlflade for hele systemet – og arbejde både indefra og udefra for at opnå reelle og langvarige resultater.
7. Konklusion: Gæt dig ikke frem – få den faglige vurdering
Det er fristende at google sig frem til sin hudtype, men hudens kompleksitet kræver både erfaring, viden og det rette udstyr. Hos professionelle behandlere bliver både hudtype og hudtilstand vurderet præcist – og behandlingen bliver målrettet derefter.
Så næste gang din hud føles anderledes end den plejer: Tænk i tilstand – ikke type.

8. Anbefalede produkter til din hudtilstand
Her er et par eksempler som meget godt illustrerer den forskellen mellem hudtilstand og hudtype. Og hvad ligger mere lige for end Fjola og jeg – der har meget forskellige hudtyper og -tilstande
Fjolas hud
Fjola er skåret over den islandske læst (læs ikke hest…selv om hun har flere ”gear” end de fleste – også når det gælder hendes hud) ”flittig, dygtig og med temperament”, hvilket betyder at hendes hudtype er kendetegnet ved:
Tynd
Yderligt liggende blodkar
Meget lys og solsensitiv
Relativt sensitiv
Normal/lav fedtproduktion
God ”hudpude” (Godt kollagen og elastin niveau) – som er relativt sjældent for tynd hud.
Fjolas hudtilstand er meget afhængig af hvilken årstid vi er i. Det betyder at kulde, blæst og radiator varme trækker alt vand ud af huden, og hendes lipidskjold har brug for et dagligt kram i form af gode ceramider (lipider/fedt). Varmere vejr er mere stabiliserende, men den er gal, hvis solen får for meget taletid. Fjola og jeg tester mange nye produkter og behandlinger, og det belaster jo af og til vores hud.
Alt i alt overordnet normal hudtype, Men:
– Fjolas hudtilstand er af og til ret dehydreret og sensitiv.
Her er hvad Fjola griber til, når hendes hudtilstand stritter imod og til alle sider:
Pia's hud
Og så i den helt modsatte ende:
Min hud er meget lidt skandinavisk – på trods af en svensk farmor og en mormor fra det meget jyske ”nordenfjords”, så er det måske mine huguenot aner, der stadig spøger. ”Lidt latino er man vel altid” .., så min hudtype er kendetegnet ved:
Tyk hud
Let gylden hudtone
Større porer
”Selvsmørende” og overvejende fedtet.
Ikke solsensitiv
Robust og ikke sensitiv hud
God "hudpude” (godt kollagen og elastin niveau)
Min hudtilstand er ikke så påvirkelig af årstiderne, men mere påvirket af mit ”indre” miljø og hormoner – og mit væskeindtag, som jeg er gyseligt dårlig til at holde øje med. Og da jeg er ”selvsmørende” skal jeg være varsom med for tunge cremer, da det øjeblikkeligt får min hud til at stoppe til. Min hudtilstand er også rosacea, så der er lidt at jonglere med.
Og så i den helt modsatte ende:
Min hud er meget lidt skandinavisk – på trods af en svensk farmor og en mormor fra det meget jyske ”nordenfjords”, så er det måske mine huguenot aner, der stadig spøger. ”Lidt latino er man vel altid” .., så min hudtype er kendetegnet ved:
Tyk hud
Let gylden hudtone
Større porer
”Selvsmørende” og overvejende fedtet.
Ikke solsensitiv
Robust og ikke sensitiv hud
God #hudpude” (godt kollagen og elastin niveau)
Min hudtilstand er ikke så påvirkelig af årstiderne, men mere påvirket af mit ”indre” miljø og hormoner – og mit væskeindtag, som jeg er gyseligt dårlig til at holde øje med. Og da jeg er ”selvsmørende” skal jeg være varsom med for tunge cremer, da det øjeblikkeligt får min hud til at stoppe til. Min hudtilstand er også rosacea, så er det nogle gange en balancegang.
Her er nogle af de produkter, jeg altid har i skabet: