Alt det, du gerne VIL og SKAL vide:
Lad os starte med det vigtigste: ja, microneedling handler om nåle - op til 36 af dem faktisk.
Og nej, vi er ikke ude på at forvandle dig til en nålepude (selv om det kunne have en vis underholdningsværdi - for os ...) - Tværtimod — vi laver små, kontrollerede mikrokanaler i huden for at vække dens egne, helt fantastiske evner til at reparere, forny og stramme op. Man kan næsten kalde det en CTRL-ALT- DELETE -naturlig genstart af huden.
Microneedling er en af de mest effektive og veldokumenterede metoder til at stimulere kollagenproduktionen, forbedre hudens struktur og give den mere liv og glød. Og når den udføres af professionelle, så kan den tilpasses stort set alle hudtyper og hudproblemer.
Hvad gør microneedling egentlig?
Når vi “prikker” huden med de ultrafine nåle, registrerer huden det som en skade — og det er her magien begynder. Kroppen reagerer ved at frigive vækstfaktorer, aktivere fibroblaster (hudens byggemestre) og sætte gang i dannelsen af nyt kollagen og elastin.
Man kan sige, at vi snyder huden lidt til at tro, den skal reparere sig selv — og resultatet er fastere, mere glødende og mere ensartet hud.
"Med en professionel ved roret vil næsten alle hudtilstande kunne behandles med microneedling"
Hvilke hudtilstande kan behandles?
Microneedling er en stærk multitasker, der kan bruges til at forbedre:
Ujævn hudstruktur og forstørrede porer
Fine linjer og begyndende rynker
Manglende spændstighed og glød
Pigmentforandringer
Ar efter akne
Strækmærker
Og generelt hud, der bare trænger til et “hello again”-øjeblik
Men aktiv akne, rosacea i udbrud og meget sensitiv hud går vi uden om. Her er der andre "hud-krige", der skal vindes først.
Hvad kan du forvente?
Efter første behandling vil de fleste mærke, at huden føles mere frisk, glat og levende. Men det er efter flere behandlinger i træk, at de små mirakler sker.
For kollagen tager tid – det dannes nemlig over uger og måneder.
Som tommelfingerregel anbefaler vi et forløb på 3–6 behandlinger med cirka 3–5 ugers mellemrum - eventuelt kombineret med LED og andre af vores genopbyggende behandlinger.
Sådan får huden tid til at bygge nyt væv og give dig et resultat, der er langtidsholdbart.
Og ja – der er mange veje til Rom, men en sund og pænere hud kan godt opnås uden injektioner eller laser. Huden skal bare lige have lidt hjælp til at huske, hvordan den gjorde engang.
Men det ene udelukker selvfølgelig ikke det andet, så længe man husker på at de forskellige "værktøj" vi har i redskabsskuret kan forskellige ting.
Hvad sker der i huden – den biologiske respons
Lidt rødme og aktivitet
De små prik skaber en kontrolleret mikroskade, som sætter gang i blodgennemstrømningen og vækker hudens alarmsystem og beredskab.
Reparation og genopbygning
Fibroblasterne (vores små kollagenfabrikker) går i gang med at producere nyt kollagen og elastin. Fudlkommen som du kender det fra sår og hudafskrabninger.
Der dannes også nye blodkar, som giver huden mere glød og friskhed.
Forandring og resultat
Over de næste uger organiseres de nye kollagenfibre, huden bliver fastere, mere jævn og mere “på plads”.
Målrettetede sera i behandlingen
Vi nøjes ikke bare med at nåle. Når vi nu har gjort os umage med at lave fine kanaler ned i huden - så skal vi benytte os af at der er "fri" adgang, og derfor bruger vi samtidig specielle serummer, der er udviklet til at arbejde sammen med microneedling.
Når huden er åben via de små mikrokanaler, kan aktive ingredienser nemlig trænge dybere ned, hvor de virkelig gør gavn.
En af vores favoritter er Exosom-serummet fra Optimum Derma.
Det indeholder små biologiske fartøjer – exosomer – som hjælper cellerne med at kommunikere og reparere hurtigere. Det betyder mindre inflammation, hurtigere heling og et endnu bedre resultat.
Vi vælger altid serummet ud fra, hvad din hud har brug for:
– Har du pigmentforandringer? Så bruger vi serummer, der dæmper melaninsignalering.
– Har du ar? Så går vi efter vækstfaktorer og reparerende peptider.
– Og hvis huden bare trænger til et kærligt skub, får den fugt og regenererende ingredienser, der vækker liv i overfladen.
"Nålene er små, men resultaterne er store.."
Microneedling i syre – den avancerede version
Ja, du læste fuldkommen rigtigt. Vi kan faktisk microneedle i en mild syre.
Det kaldes ofte “acid needling” – og nej, det lyder så meget værre, end det er.
Det er en avanceret teknik, hvor man kombinerer microneedling med en lav koncentration af eksempelvis aazelaic acid, amber acid, lactic acid eller mandelic acid. .
Hvorfor?
At kombinere syrepeelingens kendte glød og rensende effekt med microneedlingens kollagenstimulerende og dybere virkning.
Resultatet er en mere effektiv, men stadig kontrolleret behandling, hvor man virkelig får fart på hudfornyelsen.
Selvfølgelig kræver det vores faglighed, erfaring og et godt øje for hudens tolerance — men det er en genial kombination, når det udføres korrekt.
Efter behandlingen
Du vil typisk være let rød i huden et 12-24 timer — lidt som efter en mild solskoldning.
Huden kan føles stram eller varm, og nogle får en let afskalning de efterfølgende dage.
Vi anbefaler altid mild beskyttende pleje, masser af fugt og selvfølgelig SPF (det er et must).
Du vil selvfølgelig få rådgivning omkring DIN hud, og produktanbefalinger efter din første behandling.
Og nej – du skal ikke træne, skrubbe eller bruge retinol de første par dage. Din hud har brug for ro, og lige som din krop også har brug for restitution efter træning, så har din hud brug for ro til at bygge sig selv op efter at vi har "trænet" den.
Det korte af det lange
Microneedling er en af de mest effektive måder at forny huden på – naturligt, målrettet og med synlige resultater.
Det kræver tålmodighed, men huden kvitterer med ny glød, styrke og friskhed,
Og du kan være helt rolig rolig – vi lover at passe godt på dig undervejs.