Sådan kan booster du hudens egen UV-beskyttelse

SPF og din naturlige solfaktor

Sådan kan du booste din egen UV-beskyttelse

Vi har sagt det før og siger det gerne igen: SPF er din bedste ven, når det kommer til at beskytte huden mod solens skadelige UVA- og UVB-stråler. MEN.. vidste du, at huden faktisk har sit eget lille forsvarssystem – som du kan støtte, styrke og skrue op for? Det betyder ikke, at du skal droppe solcreme og smøre dig i broccoli, men du kan øge hudens naturlige modstandskraft , så den bedre håndterer den daglige UV-eksponering.


Drop aldrig din SPF - men under devisen "mange bække små" - kan du selv optimere din indbyggede beskyttelse:

Hudens egen SPF -bodyguards


Antioxidanter - "de gode hudkrigere"


Når UV-stråler rammer huden, dannes der reaktive iltforbindelser (ROS) – frie radikaler, der i værste fald skader DNA, proteiner og lipider. 


Antioxidanter er kroppens og hudens "skraldemænd" – de rumsterer rundt og rydder op og neutraliserer ROS, før skaden sker.


"Bodyguard" Antioxidanter

C-vitamin (L-ascorbinsyre) beskytter DNA og kollagenfibre mod UV-skader og fungerer som en "SPF booster". C-vitamin er skøn – men en sart fætter, og derfor er det vigtigt at tilsætte E-vitamin.

E-vitamin beskytter cellemembraner og stabiliserer C-vitamin.

Niacinamid er vores favorit ingrediens, der modvirker inflammation og forbedrer hudens barrierefunktion. Desuden boster den kollagen og elastin, samt øger fugtigheden i huden. What’s not to like??

Resveratrol (fra rødvin og planter) er ninja’en blandt antioxidanter: elegant, effektiv og aktiv på celleplan.

Ferulinsyre øger stabiliteten og effekten af både C- og E-vitamin – et lille, overset vidunder.

Kost & kosttilskud – SPF på tallerkenen (og i kapsler)


Nej, du skal ikke spise solcreme, men der er visse stoffer i kosten, der beviseligt booster hudens tolerancetærskel over for UV-stråler:

  • Astaxanthin – en rød mikroalge, der har vist sig at beskytte mod UV-induceret inflammation og rødme (Tominaga et al., 2012). Kaldes ofte "naturens solpille".

  • Lycopen – findes i tomater. Studier viser øget beskyttelse efter 10-12 ugers dagligt indtag.

  • Beta-caroten – præ-vitamin A, der kan reducere solfølsomhed, men pas på med høje doser, hvis du ryger (det kan være pro-oxidativt i store mængder).

  • Omega-3-fedtsyrer – især EPA – kan dæmpe UV-induceret inflammation og støtte barrieren (Pilkington et al., 2011).

Bonus-info: Et studie i American Journal of Clinical Nutrition (2010) viste, at kvinder, der indtog 55g tomatpuré dagligt i 12 uger, havde 33% øget beskyttelse mod UV-skader . Ketchup er dog næppe en seriøs hudplejestrategi.., og vi tænker, at man bliver pænt træt at tomatpuré meget hurtigt…

Styrk hudbarrieren – det første forsvar

En sund og intakt hudbarriere er ikke bare vigtig for fugt og glød – den er også din ydre panser mod UV-stråler, frie radikaler og inflammation . En svækket barriere = højere risiko for celleskader.

Boost den med:

  • Ceramider, squalane, cholesterol – bygger hudens lipidmur op

  • Panthenol og allantoin – beroliger og reparerer

  • Hyaluronsyre – binder fugt og holder vævet spændstigt

Når lipidskjoldet er intakt, er huden stærk, elastisk og modstandsdygtig. Når det er kompromitteret, bliver huden tør, sensitiv og modtagelig for inflammation og ubalancer

Melanin og lysbeskyttelse – hudens naturlige solbriller


Melanin absorberer og spreder UV-stråler – det er derfor, du får farve i solen. Der findes bioaktive peptider og ingredienser (som oligopeptid-68 og hexylresorcinol), der i teorien kan balancere melaninproduktionen , så du opnår en mere jævn og kontrolleret pigmentering.


Men - her skal man gå med forsigtighed – især hvis man har tendens til hyperpigmentering. Du booster ikke beskyttelsen ved at jage pigment – tværtimod. Gå hellere efter beskyttelse og antioxidantbalance , så kroppen selv regulerer.

Vil du booste din huds modstandskraft mod solen?

Så tænk hud-klogt:

  • Smør dig i antioxidanter om morgenen

  • Fød huden med røde grøntsager, alger og gode fedtstoffer indefra

  • Hold barrieren stærk og velnæret

  • Og husk: SPF er stadig din bedste hudkriger – uanset hvor mange tomater du spiser

Husk SxSxS:

  • Skygge

  • SPF

  • Solhat

Og vidste du i øvrigt, at en god gang selvbruner og spraytan med DHA (dihydroxyacetone) giver en LILLE MIKRO beskyttelse a la SPF 2 - 4? Slet slet ikke nok til at erstatte anden SPF, men nok mere til at pudse glorien lidt, når vi stikker pusselankerne frem i solen iført selvbruner - og godt smurt ind i SPF forstås…!


INGEN undskyldninger for ikke at bruge SPF - og husk: Mange bække små!


Sunscreen Facecream SPF 30

Den hårdtarbejdende multitasker!


Ansigtssolcreme med SPF30, der effektivt beskytter huden mod skadelige UVA og B-stråler; filteret, der bruges i blokerer hele 97% skadeligt sollys. Cremen fugter også intensivt, genopretter hudens fysiologisk vigtige fugtniveau og beskytter den mod for tidlig ældning. 

Velegnet selv til meget følsom hud og børn fra 3 år.

En virkelig solfanger og mirakelmager, der er blevet en absolut bestseller! 

"At vælge den rigtige hudpleje, der nærer og understøtter dit lipidskjold er essentiel for din huds sundhed"

ANBEFALEDE PRODUKTER

Tilpas din hudplejerutine: Justér produkter og teknikker i forhold til din hudtype, dine specifikke behov og hvordan din hud reagerer over tid.

Vær tålmodig: Hudens fornyelsesproces tager tid. Giv nye produkter mindst 4–6 uger til at vise effekt, før du vurderer eller ændrer din rutine.

Vær konsekvent: Nøglen til synlige forbedringer er pleje - hver dag.

Få råd af en professionel!

Skrevet af: Pia Krejler

Pia Krejler er medstifter og indehaver af Cure Lab, samt Skinexpert DK, der distribuerer professionel hudpleje i Danmark og Island. Pia, har en lang erfaring med forretningsudvikling og 10 års erfaring med professionel avanceret hudpleje, både som underviser og behandler.

8. Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang tid tager det at se resultater af et nyt produkt?

Det varierer fra person til person og afhænger af hudens tilstand og produktets formål. Generelt bør du forvente at give et nyt produkt 4–6 uger, svarende til en hudcyklus, før du vurderer effekten. Visse ingredienser, som A-vitamin eller syreholdige produkter, kan kræve endnu længere tid for fulde resultater – især når det gælder strukturforbedringer eller pigmentforandringer. Tålmodighed er en dyd!

Kan jeg springe trin over, hvis jeg har travlt?

En god hudpleje rutine behøver ikke være lang og kompliceret, så ja, det kan du – det vigtigste er, at du holder fast i de grundlæggende trin: rens, fugt og beskyttelse (f.eks. solcreme om dagen). En mere avanceret rutine med serum, masker og aktive ingredienser kan tilpasses din tid og behov, men kontinuitet i de basale trin er nøglen til en sund hud.

Hvordan ved jeg, om et produkt giver mig udbrud?t?

Hvis du oplever nye bumser, knopper eller tilstoppede porer eller kløe kort tid efter, at du er begyndt på et nyt produkt – særligt i områder, hvor du normalt ikke får udbrud – kan det være et tegn på, at din hud reagerer negativt. Det er vigtigt at skelne mellem purging (en udrensningsreaktion, der kan ske med aktive ingredienser som AHA, BHA eller retinoider) og en egentlig irritation eller tilstopning. Uanset hvad, så konsulter altid din ekspert, hvis din hud reagerer på nye produkter.

Skal jeg ændre min hudplejerutine efter årstiderne?

Lyt til hvad din hud fortæller dig - inden den råber...Hudens behov ændrer sig i takt med årstiderne. Om vinteren har huden ofte brug for mere fugt og næring på grund af kulde, tør luft og indendørs opvarmning, som kan udtørre og svække barrieren. Om sommeren kan huden derimod have brug for lettere produkter, mere fokus på solbeskyttelse og eventuelt talgregulerende ingredienser, især hvis du bliver mere fedtet i varmen. Sprøg din ekspert!

Andre artikler

Klar til at tage din hudpleje seriøst?